Submitted by Henning on
Forskning i veteranselvmord i USA og i Danmark
Hjemvendte amerikanske soldater begår i stigende antal selvmord. Det fortalte Berlingske Tidende 11.7.: I 2007 begik 18 veteraner dagligt selvmord, i 2010 steg tallet til 22. Artiklen nævner også, at veteranernes selvmordstal i USA i 2012 satte rekord med 349 soldater. Tre amerikanske soldaterskæbner omtaltes, herunder Daniel Somers, der omtalte sit selvmord som ”medlidenhedsdrab – jeg er fri.”
Lad os gå lidt dybere ned i de amerikanske og danske selvmodstal. De officielle amerikanske selvmordstal kommer fra det amerikanske forsvarsministerium, Department of Defense, DoD. Dets årlige rapport siden 2008 er DoDSER (Department of Defense Suicide Event Report). Tallene indsamles fra hvert værn og var i 2008: 235 selvmord, 2009: 291, 2010: 281 og 2011: 287. Disse tal viser ikke den ovenfor omtalte stigning. Men i en rapport af Janet Kemp og Robert Rossarte, Suicide Data Report 2012 offentliggjort 1.2.2013 gennem Veteran Affairs, USA's Veteranministerium gør. Den starter dog med at fortælle, at der er 23,5 mio. veteraner i alt i USA med en gennemsnitsalder på over 50 år, at hovedparten af disse veteraner så stammer fra 2. Verdenskrig, Koreakrigen og Vietnamkrigen, mens veteraner fra Irak og Afghanistan kun udgør 2,5 mio. heraf. I modsætning til DoDSER baseres rapporten på registerkørsel af veterandata og 400.000 selvmord begået i 13 års perioden 1999-2011 i 21 ud af USA's 50 stater. Californien og Texas, de to stater med flest veteraner, indgår dog ikke. En anden fejlkilde, der begrænser selvmordsraten er, at 23 % af de begåede selvmord udelukkes, da der savnedes info om de pågældendes veteranstatus. Alligevel fortæller undersøgelsen - med løbende forbehold over for egne tal og konklusioner -, at selvmordstallet for veteraner er stigende, men at den især er steget for gamle veteraner (70 % af alle selvmord begås af veteraner over 50 år) og at veteranernes selvmordsrate er højere end for amerikanske mænd i samme alder.
I den amerikanske hærs, Army Suicide Report 2007 fastslås, at selvmordstallet dette år var det højeste siden 1990. Men spørgsmålet er om det er steget siden da?
Det mener Alan Zarembo, ”A More Complete Tally of US Military Suicides,” i LA Times 17.6.2013. Han har spurgt de fire værn (hær, fly, flåde, marine) om deres selvmordstal, (inklusive nationalgarden og reservister) og når frem til ikke 349 selvmord, som nævnt ovenfor, men 524. Han noterer også, at hæren (som ventet) har den største selvmordsrate og at selvmordets primære årsag ikke er knyttet til slagmarksnærhed, da antallet af militære selvmord 2008 – 2011 viser, at 52 % af soldaterne ikke havde tjent i Irak eller Afghanistan. Zarembo mener altså ikke, at ”yngste” veteraner fra Irak eller Afghanistan har en speciel høj selvmordsrisiko.
Det hævder til gengæld Greff Jaffe, ”VA Study Finds More Veterans Committing Suicide,” i Washington Post 1.2.2013. Ifølge ham har veteraner fra Irak og Afghanistan 30 – 200 % større selvmordsrisiko end ældre veteraner, hvorfor + 50 årige militære veteraners selvmordsrate er lig med jævnaldrende amerikaneres; men han er enig i, at soldaters selvmordsraten er større (tre gange så stor) som civiles.
Konklusionen på de amerikanske veteraners selvmordstal er, at de er ret usikre og tolkes forskelligt. Det skyldes delstaternes uensartede selvmordsregistre og opgørelsesmåder, men det skyldes også modvilje hos værn, efterladtes og læger mod at angive dødsårsagen som selvmord samt veteranens kamuflering af sit eget selvmord (f.eks. ved at undlade at tage næring), osv. Man kan argumentere med, at de opgivne veteran- selvmordstal er minimumsopgørelser. Også fordi soldater psykiske profil skulle grundet forsvarets screening før udsendelse være mere robust end befolkningens, hvorfor veteraner skulle have lavere selvmordstal.
Den mest omfattende danske undersøgelse af vore veteraners selvmordstal er Lilian Zøllner m.fl., Belastende og beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt tidligere udsendte danske soldater, (Odense: Center for Selvmordsforskning, 2012), i alt 270 s. Der er som hos Kemp og Rossarte tale om en registerkørsel af 25.645 danske veteraner udsendt til 30 lande i 20 årsperioden 1990 – 2009 og deres selvmorddata. 41 soldater har begået selvmord. De er alle mænd mellem 20-49 år, s 6 (opgjort på aldersgrupper 20-24 år: 6, 25-29: 6, 30-34: 8, 35-39: 13 og 40->: 8).
Ligesom de amerikanske DoDSER rapporter krydstabuleres veteranernes selvmordsdata med de pågældendes udsendelseshyppighed, missionstype, funktion, køn, alder, social baggrund, ydet psykiatrisk hjælp, osv. for at finde bagvedliggende selvmordsårsager. F.eks. har de 41 danske veteraner været udsendt i alt 68 gange, mens de 25.645 soldater har været udsendt 46.841 gange. Det giver en gennemsnitlig udsendelsesgrad på 60 % for den første gruppe, der begik selvmord men ”kun” 55 % for alle veteraner. Der synes altså at være en lille overvægt af udsendelsestyngede soldater blandt de der begår selvmord.
Betydningen af missionstype for amerikanske soldaters selvmordsrisiko er uklar. Irak og Afghanistanudsendelse gav ringe selvmordsrisiko hos Kemp og Rosarte, men stor hos Jaffe. Derimod øgede FN-missioner (modsat USA- og NATO ledede missioner) i Kroatien (og ikke i Irak og Afghanistan) selvmordshyppigheden for danske veteraner. Jeg havde selv lejlighed til et kort besøg i Bosnien i 1999 i forbindelse med en undersøgelse af ”spændinger i samarbejdet mellem militære chefer fra forskellige nationer”. Det var et klart kritikpunkt blandet de godt 30 danske chefer (OL-GN) jeg interviewede, at FNs ledede missioner skabte store frustrationer, når soldater passivt måtte stå og se på uhyrlige overgreb på civile.
Det må læges til grund, at de danske tal præget af større præcision end de amerikanske. Derfor kan Zøllner m.fl. også fastslå i ”resume”, s 9: ”Konklusionen… er, at udsendte soldater generelt ikke har større risiko for selvmordsadfærd (selvmord/ selvmordsforsøg) end baggrunds-befolkningen … (men) … soldaterne på nogle af holdene på FN-missionen til Kroatien i 1990erne har tilsyneladende haft en større selvmordsrisiko end baggrundsbefolkningen”. Men dels er de udsendte soldater screenede hvorfor deres psykiske robusthed skulle være større end befolkningens. Det argument fremføres netop af Mitchel et.al. (2007), at svenske soldaters psykiske profil er bedre ”end den svenske befolknings”. Dels tager konklusionen ikke højde for betydning af missionsskarpheden, selvom den anerkender Kroatien-missionens større selvmordsindvirkning. Endelig er det problematisk, at Zøllner m.fl. ukritisk kildeanvender SFIs undersøgelser, da flere af de seks SFI-rapporter er dårlig forskning.