Submitted by Henning on
Hvorfor værnepligt?
Den militære værnepligt er til debat. Både Berlingske og Jyllandsposten har bragt/udtrykt det synspunkt, at værnepligten er dyr, dårlig og uanvendelig. Dette indlæg afbalancerer den kritik sociologisk, militært, politisk og historisk.
Sociologisk er værnepligt den mest fleksible af de tre måder, man organiserer sit forsvar på: Milits, som i Svejts, hvor alle mænd mellem f.eks. 18-47 år er soldater; Professionelt forsvar, som i USA, hvor kun de, der lader sig hverve bliver soldater; Værnepligtsforsvar, som i Norge eller Danmark, hvor en større eller mindre andel af en ungdomsårgang indkaldes. Værnepligt ligger altså mellem milits- og det professionelle forsvar.
Værnepligt giver sociologisk set også en bredere rekruttering end et hvervet forsvar. De mange lande, der efter ophøret af Den kolde Krig og USSRs sammenbrud, forlod værnepligten til fordel for et hvervet forsvar, har oplevet et fald af kvalificerede soldater som Sverige, jf. nedenfor.
Militært kan værnepligtige bidrage til et mere robust forsvar og indsættes både nationalt og internationalt. Danmark kan f.eks. indkalde flere værnepligtige og placere dem på Bornholm (eller i Baltikum) som et signal til et ekspansivt Rusland. At afvise værnepligtige med militær uegnethed er forkert, når problemet er en for kort uddannelseslængde.
En militær afvisning af værnepligt er behovet for ”en moderne højmobil brigade” af professionelle soldater i nutidens komplekse krige. Men her forudsættes vore soldater indsat i én bestemt type krig: Internationale missioner. Men ingen kender fremtidens krige. Derfor kan hverken typen af forsvar eller soldaterhvervning fastlægges en gang for alle.
Politisk har værnepligt også betydning i kraft af sine væsentlige sideeffekter: Demokrati og sammenhængskraft. Statens krav på unge mænds liv i krig gav dem ret til demokratisk indflydelse. Danmark indførte værnepligt i 1848, Grundloven 1849. Så til gengæld for værnepligt og skattepligt stiller staten mange velfærdsrettigheder. Denne kobling sammen med værnepligten bidrager til unges indsigt i andre samfundslag og øger sammenhængskraften.
Historisk begrundes formålet med militær værnepligt her med tre kilder:
Forsvarskommissionen af 2008s syn på værnepligt, en sondring af om værnepligtsformålet begrundet med nationale vs. internationale samt med politiske vs. militære forhold og den faktiske udvikling af andelen af værnepligtige i forhold til andet militært personel (officerer, befalingsmænd, konstabler) de sidste 50 år i de tre skandinaviske lande.
Ifølge forsvarskommissionen har værnepligten 5 funktioner: Kriseindsættelse, rekrutteringsgrundlag, ceremonielle opgaver, forankring i det danske samfund samt indgå i reaktionsstyrken efter 8 måneders uddannelse, Hovedbind, s 143-45. De fem formål er anført i denne rækkefølge, men vægtes ikke indbyrdes. Men både militære (1+5), sociologiske (2), politiske (3+4) formål er anført. Måske har den historiske tradition forhindret rapporten i at indtage en kritisk holdning. For den kritiserer ikke værnepligten som den borgerlige dagspresse. Så, det vel rimeligt at spørge: Hvad i verden og i Danmark har i de sidste ti år gjort militær værnepligt ”dyr, dårlig og uanvendelig”?
Teoretisk kan formålet med værnepligt opstilles ud fra to parvise sondringer: National-international og politisk–militær. I denne fire-felts matrix er ét formål altså ”nationalt-politisk” som Danmarks og andre landes samtidige indførelse af værnepligt og en grundlovs frihedsrettigheder. I feltet ”internationalt-politisk” kan vi finde den begrundelse som den franske Nationalforsamling i 1792 – efter Den franske Revolution i 1789 - gav for at indføre værnepligt, at disse soldater skulle tilstilles andre lande for også at sikre dem en demokratisk revolution. I feltet ”nationalt-militært” indgår de fleste europæiske (små-) stater, som udskrev årgange af unge mænd til at beskytte fædrelandet mod større naboer. I det sidste felt ”internationalt-militært” kan Tyskland placeres, da Forfatningsdomstolen i Karlsruhe i 2002 gav regering og Bundestag ret til at deployere tyske værnepligtige i internationale missioner.
De skandinaviske lande værnepligtsandel har i de sidste 50 år ændret sig markant. I Danmark udgjorde andelen af værnepligtige i forhold til øvrigt militært personel i 1970/71 57%, i 1998 23% og i 2016 10%. Da over 95% af de ca. 4.200 værnepligtige, der årligt udtrækkes til tjeneste har meldt sig frivilligt, er Danmark i praksis overgået til professionelt forsvar. I Sverige udgjorde værnepligtsandelen de samme år 80%, 19% og 0%, da Sverige i 2016 ophævede værnepligten, men så genindførte den i 2017, netop fordi der var problemer med at hverve kvalificererede soldater til internationale missioner. Norges tal er 90%, 84% og 50%. Samtidigt har Norge indført tvungen kvindelig værnepligt i 2013. Så Sverige fastholder værnepligten af især af sociologiske grunde (bredere rekrutteringsgrundlag). Norge af både militære (landets forsvar) og politiske grunde (ligestilling/sammenhængskraft). Danmark af sociologiske grunde som Sverige og forventeligt også af militære (værnepligtige på Bornholm og i Baltikum).
Usikkerheden blandt de danske regeringsbærende partier kan illustreres ud fra den teoretiske opstilling: De Konservative vil styrke værnepligten både af ”nationalt-politiske” (demokrati) og ”nationalt-militære” grunde (imødegåelse af trusler mod Danmark), Dansk Folkeparti af ”nationalt-militære” årsager (øget robust danske forsvar), Venstre ud fra ”internationalt-militære” motiver (rekruttering), mens Liberal alliance er helt imod værnepligt.
Måske de borgerlige dagblade afskriver værnepligten, fordi de ikke kan leve med denne usikkerhed/uenighed i blå blok. Men de skal nok lige klappe hesten før de smider værnepligten ud med militære interessegruppers badevand. De burde da undre sig over, at værnepligten som forsvarsmodel og hvervningsmetode efter 150 år nu på mindre end ti år er blevet uanvendelig.
En seriøs konklusion på formålet med militær værnepligt er, at der ikke findes ét, men flere og at de skifter over tid og trussel. Det er ikke rigtigt, at værnepligtige ikke kan udfylde militære opgaver. Det afhænger af opgave og uddannelse. En afvisning af værnepligt beror ikke på en objektiv tilgang. Det er i orden at foretrække et hvervet forsvar. Men det skal ske på et bedre grundlag end disse aviser gør. Og det er i hvert fald ikke i orden at foregive, at et professionelt militær er i forsvarets, Danmarks eller verdensfreden entydige interesse. Dertil er formålet med værnepligt – som vist - for mangfoldigt: sociologisk, militært, politisk og historisk.
Henning Sørensen
Militærsociolog,
Ph.d. (CBS), cand. Mag. (KU), cand. scient. pol. (AU)
ISF
Borremosen 13
2800 Lyngby