Submitted by Henning on
Social samfundspligt: Velfærdsstatens løsning
Vor velfærdsstat mangler ikke penge, men hænder. Frem mod år 2030 vil der mangle 44.000 personer i den offentlige sektor, heraf 17.00 social-og sundhedsmedarbejdere, samtidig med at 175.000 flere ældre og børn under syv år kommer til som velfærdsklienter. Flere løsningsforslag har været fremført: Frisættelse af de offentlige ansatte fra snævre og kontrollerende krav, udenlandsk arbejdskraft fra Afrika og Sydøstasien eller fastholdelse af danske pensionisterne. Men de lider af indlysende svagheder. Frisættelsen er et struktur-indgreb, der ikke får flere hænder i arbejde. Med import af fremmed arbejdskraft følger familier og kulturforskelle med. Og fastholdelse af pensionister lider af den svaghed, at netop gruppen af sygeplejersker og sosu-ere nærmest alle stopper brat med at arbejde, når de fylder 62 år.
Mit forsalg til afhjælpning af velfærdsstatens mangel på arbejdskraft er en social samfundspligt, ssp, i seks måneder for de unge danskere over 18 år, der lige har afslutte deres ungdomsuddannelse og før de starter på en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, eller lign. De betales af staten som militær værnepligtige. Offentlige og private velfærdsorganisationer skal kunne rekvirere ssp-ere gratis gennem jobcentrene med en praktisk ikke-faglig bistand med lektiehjælp til den svage skole-elev, et besøg/bad til den ældre på plejehjem og kollegial assistance til stressede.
I kronikken belyses
- antal ssp-ere
- ssp-indgrebets rimelighed,
- dets hjælp til sosu-ere og sygeplejersker
- økonomi og
- forandring af velfærdsstaten til et selvværdssamfundet.
Antal ssp-ere
En dansk ungdomsårgang af 18-årige er på ca. 69.000 personer. Herfra går ca. 10.000 unge mænd, der aftjener militær og civil værnepligt og ca. 15.000 unge (ca. 25%), der er uegnede, vil udskyde ssp, osv. 40.000 unge vil så stå til rådighed, 24.000 unge kvinder og 16.000 unge mænd foruden den gruppe på 41.000 unge i Danmark mellem 15 – 24 år, som hverken er under uddannelse eller i job.
Ssp-indgrebets rimelighed
En ssp-ordning med seks måneders pligtarbejde for en offentlig eller privat velfærdsorganisation er et indgreb i den unges frihed. Ligesom min værnepligtsindkaldelse på 18 måneder i 1964 blev gjorde det. Men mange unge udskyder deres videreuddannelse. 41 % af de unge i 2022 havde allerede gjort det med tre eller flere sabbatår, i 2018 var det tal kun var 33 %. Og når andelen af unge, der vil læse til pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver er faldet med 24 % fra 2019 til 2023 så forkrøbler velfærden. I øvrigt er andelen af unge, der går direkte fra ungdoms- til videreuddannelse faldet fra 20 % til 16 % fra 2018 til 2022.
Ssp´s hjælp til sosuer og sygeplejersker
Ssp vil forynge og styrke sosu-gruppen, da 54 % af de ny-uddannede er over 35 år, 2/3 af dem er på deltid, de pensioneres tidligere end gennemsnittet og fordi op mod to tredjedele af sosu-uddannelsen foregår i praktik på plejehjem, i psykiatrien, på sygehuse eller andre steder, vil en ssp-er gøre en forskel.
Også for sygeplejersker, hvor Rigshospitalet er begyndt at ansætte ledige uden sundhedsfaglig baggrund.
Økonomi
Ssp-ere aflønnes som militære værnepligtige med ca. kr. 8.500,- tillige med evt. boligudgifter også i seks måneder. Det giver ssp-ordningen geografisk elasticitet for unge indvandrerkvinder frihed uden for familien og unge kriminelle væk fra miljøet. Den samlede udgift pr. ssp-er er godt kr. 100.000,-, i alt 4 mia. kr. Men samfundets tab på ikke-beskæftigede unge skal modregnes.
Forandring af velfærdsstaten til selvværdssamfundet
Velfærdsstaten i sin nuværende form vist sig at have har mange problemer:
1. Den skal løse sociale problemer og sikre borgerne et retligt grundlag for en retfærdig og ligelig støtte. Men den lighed er udvandet, når 22 % af danske grundskolebørn går i privatskole med lavere klassekvotienter og færre inkluderede end folkeskolen, en fordobling på 15 år og når 2,7 mio. danskere gennem egenbetaling har sikret sig en privat sundhedsforsikring.
2. Med Bistandsloven af 1976 blev de rene socialydelser udvidet med forebyggelse, behandling og tryghed. Bistandsklienter blev nu betjent på flere måder og af flere forskellige professionelle. Der skete en klientgørelse og borgerens incitament til at tage ansvaret for eget liv blev eroderet.
3. Men også borgere generelt begyndte at tage velfærdsstatens ydelser for givne. De glemte ”pligten til at yde, før retten til at nyde” for ellers fer der ikke penge til velfærd.
4. De tungt beskattede vil melde sig ud ved at arbejde mindre, gå tidligere på pension og så betale mindre skat og få mere fritid. Det er en ren win-win situation for dem.
5. Velfærdsstatens resultatstyring og effektiviseringskrav (New Public Management) begrænser en mere individuel bistand og kræver mere kontrol, også med velfærdsmedarbejderne.
6. Men den mest afgørende svaghed ved den nuværende velfærdsstat er dens manglende erkendelse af et stort, men upåagtet behov for hjælp til de svage vort i samfund på plejehjemmet, som ekstra lektiehjælp på skolerne, en medarbejderstøtte til sosu-ere, sygeplejersker, pædagogerne, osv.
Disse fejl ved velfærdsstaten afhjælper en ssp-ordning. Men det vil også ændre velfærdsstaten til et selvværdssamfund. De mange unge, der lider af mistrivsel, lavt selvværd, mistro til egne evner og manglende tro på egen værdi, vil som ssp-ere få en hel anden selvopfattelse om vigtigheden af deres indsats og få styrket deres forståelse af samfundets sammenhængskraft ved kontakten til et udsnit af samfundet, som de ellers ikke ville få. Med selvværdssamfundet forlader vi den produktorienterede velfærdsstat, der leverer ydelser til borgerne og får et mere procesorienteret selvværdssamfund, der leverer samvær og relationer ved siden af resultater, fordi de også bliver betjent af amatører. Og hvor velfærdsstaten leverer et udbud, som borgerne kan søge, vil det i selvværdssamfundet være borgernes specifikke efterspørgsel efter besøg, bad, lektiehjælp, osv., der imødekommes. Kort sagt, med selvværdssamfundet får vi en forskydning fra klientgørelse til klientafgørelse.
Henning Sørensen, Cand.mag. (KU), cand.scient.pol. (AU), Ph.D (CBS)