Submitted by Henning on
Civil samfundspligt (csp): Hvorfor og hvordan?
Militær værnepligt er velkendt, afviklet i mange vestlige lande og lidet anvendt i Danmark. 98% af alle, der indtræder i danske militære geledder, er frivillige. Den militære værnepligt blev indført i Danmark i 1848 for at beskytte nationen mod udefra kommende fjender. Denne pligt blev afbalanceret med Grundlovens (1849) frihedsrettigheder til de samme borgere. De to love blev indført næsten samtidigt i det meste af Europa. Dermed var en grundlæggende balance etableret mellem borgerens rettigheder og pligter i et demokrati.
Den balance er vigtig. For borgerne må økonomisk yde før andre kan nyde. Og de der yder, må psykologisk også synes, at de, der nyder, er berettiget hertil. Denne balance er truet i dag:
- Danskerne har fået mange flere – ikke mindst økonomiske - rettigheder og langt færre pligter. Faktisk kun én, skattepligten. En psykologisk balance, der også er kæntret er individets kontrolbegreb. Det skete med min 1968-generation. Vi bibragte vore unge en ny selvforståelse. Vi gjorde oprør mod autoriteterne, men modsagde sjældent vore forældre. Vor demokratiindlæring af vore børn indebar, at det, der ikke direkte blev forbudt, var tilladt. Det ændrede den kontrol, ethvert individet er underlagt. Fra intern kontrol, altså selvbesindelse, til ekstern kontrol, hvor omgivelserne sætter grænserne for ens adfærd (Janowitz 1977).
- Ydelsestrykket/beskatningsgrundlaget har nået en overgrænse for de fleste. Når en borger tjener 100.- kr. betales der mindst 25 % i moms. Personbeskatningen tager så 35%, hvoraf arbejdsmarkedsbidraget alene udgør 8%. Andre 148 skatter og afgifter mindst 20%. Tilbage til privatforbrug er der 20%. Danmark er i dag et lommepengesamfund.
- En stigende aldrende og indvandrende/familiesammenført befolkning vil føre til stigende velfærdsudgifterne. Danmark bruger 3% af BNP på ældrepleje som Sverige, Tyskland kun 1,8 % og Bulgarien så lidt som 0,8. Da antallet af ældre over 70 år vil være vokset med 400.000 i 2030, så ventes sundhedsudgifterne at vokse til 7–8% af BNP. Det gør de også, fordi de vokser kraftigt efter 50 årsalderen og er 3,5 gang så høje for de 80–90 årige som for de 50 årige (OECD).
- Den ubalance forstærkes af en mangel i 2026 på 40.000 SOSU-assistenter (FOA), der yderligere forværres af en faldende rekruttering. I 2009/10 startede 10.368 elever på SOSU-uddannelsen i 2016/17 til 6.020. Generelt har Danmark en skæv erhvervsstruktur. I 2025 vil vi mangle 70.000 med erhvervsuddannelse og 10.000 med kort videregående uddannelse som SOSU-ere, mens der vil være 31.000 for mange akademikere (Danske Regioner).
ER CSP OK?
Men har vi ret til at pålægge en ungdomsårgang at yde civil samfundspligt? Svaret ligger dels i den militære værnepligt. Dels, at det vil stille unge mænd og kvinder lige. Endelig vil csp genoprette livsbalanceregnskabets pligter og rettigheder: I vor barndom og ungdom er der en balance mellem at nyde og lyde. De +18 årige skal ikke længere lyde, men heller ikke yde, blot nyde. Gratis videregående uddannelse, SU (den største i verden og ca. 2-3 gange så stor som i Sverige og Norge), fordele som uddannelsessøgende, osv. Når de er færdige med deres uddannelse fra 25/30 år til 65/70 år er der igen balance mellem at yde (skat) og få retten til at nyde (dagpenge, kontanthjælp, pension). Som pensionist kan de så nyde efter i mange år at have ydet. Således beskrevet skylder de +18årige en omgang i livbalanceregnskabet, som de lovligt kan afkræves: ”Gennemførelsen af en generel forpligtelse til at forrette samfundstjeneste kan ikke i sig selv anses for stridende mod bestemmelserne i grundlovens §§ 71 eller 81, eller som et ekspropriativt indgreb som nævnt i grundlovens § 73” (Justitsministeriets lovafdeling i ”Betænkning vedrørende Lighed i Værnepligtsbyrden” 1976).
HVORFOR CSP?
For de tre aktører: De unge, klienter og de ansatte kan specifikke fordele ved csp kort opregnes.
De unge vil opleve csp som en smeltedigel hvor kendskab til andre erfares. Det vil bl.a. rette op på de unges nuværende skæve folkeskolebaggrund. I 2007 havde 31 ud af vore 98 kommuner i 2007 blandede skoler, hvor mindst 10 % af børnene kom fra alle fem indkomstgrupper (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). I 2016 var dette tal faldet til 10 kommuner. Omvendt var antallet af ”ens” skoler med skæv forældreindkomst vokset fra 11 til 25. Adgang til arbejdsmarkedet er helt afgørende. Især for de 25% unge mænd og 20% kvinder, som kun har en folkeskolebaggrund. Her er selv et fritidsjob afgørende. 80% med en sådan gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, kun 65% uden (VIVE). Ikke mindst for unge indvandrere er det afgørende holdnings- og erhvervsmæssigt at forlade ghettoen. Unge 2. generationsindvandrere i Tingbjerg, der gør det, har en mindre radikal holdning end de, der ikke gør det (upubliceret undersøgelse fra RUC). For det er ikke forældrene, der påvirker de unge, men deres sekundære miljø, kammeraterne, mv. (Judith Rich Harris 2000).
Klienterne er ældre, indvandrere, de 100.000 fattigste og de 300.000 læse/regnesvage. De er marginaliserede og behovskrævende. Således føler 50.000 ældre over 65 år sig ensomme (Ældresagen) og antallet af demensramte ældre ventes at vokse fra 87.000 i år til 122.000 i 2030. Ældre rammes også oftere af depression end andre. 7% af befolkningen var i 2016 i behandling med antidepressiv medicin, mens det var 11% af de 65–79 årige og 20% af dem over 80 år (Sundhedsdatastyrelsen). Selvmordsraten for mænd over 65 år er også 50 % højere end gennemsnittet for alle aldersgrupper, og at de ældste mænd har den højeste selvmordsrate af alle aldersgrupper. Integrationsindsatsen i dag er også nødlidende trods mange tilbud. Kriminalitetsstatistikken med en overrepræsentation af nydanskere i fængsel taler sit tydelige sprog. De læse-/regnesvage unge i skolen trænger også til et løft med en csp-mentor dens lektiecafé.
De ansatte
Den personcentrerede omsorg (Kitwood) er ofte fraværende, fordi SOSU-erne ikke har tid til at snakke med den ældre og læreren højest har to minutter til hver elev pr. time. For både SOSU-erne og lærerne har fået forringet deres arbejdsbetingelser. Velfærdsstaten har nedsat rengøringshjælpen hos borgere med en så dårlig funktionsevne, at de ikke kan rengøre deres egen bolig fra 1 time ugentlig til 45 minutter og lærernes forberedelsestid er nedsat. Regeringens fire nye nationale velfærdsmål for den offentlige sektors ansatte erkender deres problemer: De skal have mere tid og frihed til at løse deres opgaver, offentlige arbejdspladser skal være mere attraktive, borgerne skal i centrum og så skal den offentlige sektor sikre velfærd af højeste kvalitet.
HVORDAN CSP
Csp vil omfatte ca. 40.000 unge danskere, 24.000 kvinder og 16.000 mænd fraregnet de militære værnepligtige på ca. 8.000 og ikke-egnede. Csp starter med én måned højskoleophold med andre unge og så seks måneders ”offentlig service”. Det månedlange højskoleophold sikrer, at den unge møder unge fra andre kulturelle, sociale, økonomisk og politiske lag i samfundet. I seks måneder skal den unge så under rimelige betingelser og under opsyn arbejde fuldtids med en civil opgave der ellers ikke ville være blevet ydet og aflønnes af staten som de militære værnepligtige. Hver csp-er vil koste samfundet ca. 100.000 kr. eller i alt 4 mia. kr. Flere dynamiske modregninger kan nævnes: Skattekroner, flere friske ældre, færre uden for arbejdsmarkedet, færre medicinudgifter, osv. En afgørende principiel udgiftsbesparelse ligger også i, at kun en ydet csp berettiger til dansk SU. Arbejdsgiverne og fagbevægelsen har hidtil undladt at tage stilling til csp, men der ændres ikke ved gældende normeringer eller overenskomster. Csp vil genoprette livsbalancen, styrke de unge, hjælpe de svage, forbedre integrationen, øge sammenhængskraften i samfundet. ”For mig at se, kan det kun ske, ved csp”.