Enhver virksomhed, civil som militær, har en virksomhedskultur. Den kan kort oversættes til ”vaner.”[1] En virksomhedskultur vises i den måde virksomheden
- er indrettet på,
- virker på og
- forstår sig selv på.
Kulturen er altså udtrykt (i bygninger, brevpapir), udtalt og underforstået; den kan være til intern brug eller henvendt til omverdenen; og den kan signaleres af ledelse, medarbejdere eller begge parter.
Den del af det danske forsvars virksomhedskultur, der analyseres her, er ledelsens ansvarsforståelse og bygger på dens udsagn eller mangel på samme. Det spørgsmål, der søges afklaret er om ledelsen er parat til at påtage sig et ansvar eller undviger at gøre det. Undersøgelsens udgør således en begrænset del af forsvarets samlede virksomhedskultur; men er afgørende, fordi den er udstukket af ledelsen og derfor retningsgivende for alt forsvarspersonel og for de værdier ledelsen lægger vægt på og må forventes at blive målt på. Når man undersøger forsvarsledelsens udsagn om dens ansvarskultur skulle man tro, at Inden forsvarsledelsens ansvarslighedskultur afdækkes, skal de to begreber: Forsvarsledelse og ansvarlighed, afklares:
Den danske forsvarsledelse udgøres af:
- Minister
- MF-ere, ikke mindst i Folketingets Forsvarsudvalg og
- Militærtoppen, dvs. topcheferne i FKO, HOK, osv.
Det er vigtigt at understrege, at de følgende kommentarer alene er rettet mod ledelsens ansvarskultur og ikke mod civile, menige, befalingsmænd eller officerer generelt, endsige mod alle topofficerer;