Alle Publikationer

Titel Publiseringsårsorter stigende Kategori
2024 Forsvar

Regeringens værnepligtsforslag består af tre dramatiske udvidelser:
1. En almindelig kvindelig værnepligt i stedet for den frivillige indført i 1998 

2. Mere end en fordobling af værnepligtstiden fra fire til 11 måneder og

3. En 2/3 dels forøgelse af antal indkaldte værnepligtige fra 4.717 til 7.500 svarende til en vækst i antal fuldtidsstillinger fjernet fra arbejdsmarkedet fra 1.572 til 6.875 (Berlingske 15.5.2024, s 4f: ”Eksperter og erhvervsliv går i rette med regeringens planer for værnepligtige”).

Med en så omfattende ændring i værnepligten i Danmark havde en mere omfattende formålsargumentation været på sin plads. Det rådes der forsøgsvis bod på her ved først at efterspore  

a. værnepligtsformer i Danmark gennem mere end tusind år

b. dens omfang i Skandinavien gennem de sidste 50 år i forhold til andelen af øvrigt militært personel, dvs. officerer, befalingsmænd og konstabler (Henning Sørensen; ”Conscription in Scandinavia During the Last Half Century” in Armed Forces and Society, Winter 2000, vol 26, Number 3, p 313 – 334) og endelig

c. de politisk erklærede formål med en almindelig værnepligt.

I et afsluttende afsnit efterspørges mulige værnepligtsformål bag regeringens forslag.

 		2024 Forsvar

Værnepligtsformål i Danmark: Eftersporet og efterspurgt

Et land kan organisere sit forsvar på tre måder: Milits, som i Svejts, hvor alle mænd mellem f.eks. 18-47 år er soldater; Professionelt forsvar, som i USA, hvor kun de, der lader sig hverve bliver soldater; Værnepligtsforsvar, som i Norge, hvor en større eller mindre andel af en ungdomsårgang indkaldes. Værnepligt ligger altså mellem milits- og det professionelle forsvar. 

 		2024 Forsvar
2023 Samfund
2023 Samfund

Vor velfærdsstat mangler ikke penge, men hænder. Frem mod år 2030 vil der mangle 44.000 personer i den offentlige sektor, heraf 17.00 social-og sundhedsmedarbejdere, samtidig med at 175.000 flere ældre og børn under syv år kommer til som velfærdsklienter

Mit forsalg til afhjælpning af velfærdsstatens mangel på arbejdskraft er en social samfundspligt, ssp, i seks måneder for de unge danskere over 18 år, der lige har afslutte deres ungdomsuddannelse og før de starter på en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, eller lign. De betales af staten som militær værnepligtige.

 		2023 Samfund
2022 Forsvar
2022 Forsvar

Regeringen (S), V, DF, SF, RV Enhedslisten, KF, LA, Frie Grønne, Kristendemokraterne og Alternativet har anmodet Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, om en ”uvildig historisk udredning af Danmarks militære og civile indsats i Afghanistan i perioden 2001 – 2021”.

 

 

 

DIIS er ikke en uvildig udreder af fem afgørende grunde

 		2022 Forsvar

Tilsendt som kronikforslag, må ikke citeres

 		2021 Forsvar

 

Dansk forsvar:

 

En slagmark af embedsmisbrug og nepotisme. Hvorfor?

Upubliseret artikelforslag: Tilsendt tidsskrift til review. Kan ikke citeres. HS

 

 

 

Dansk forsvar er blevet en slagmark af embedsmisbrug og nepotisme. Hvorfor det er kommet så vidt, søges forklaret her. Der opstilles seks forklaringer. De fem første er enkeltdiagnoser, den sjette sammenfatter og –fletter de fem.

 

 		2020 Forsvar

Forsvarets nedtur efter deltagelsen i internationale militære missioner er ret ukendt, men markant. For forsvarets skyld er det nødvendigt, at råbe ”vagt i gevær” (undskyld). For de skandaler, der har udspillet sig mellem den militære og den politiske elite gennem de sidste 30 år er endt med et professionelt belastet forsvar præget af stress, veteranproblemer, manipulerende rapporter og en giftig forsvarsledelse, hvor enkelte topfolks nepotisme har skabt en organisatorisk kynisme. At forbedre en syg tilstand forudsætter erkendelse heraf. Denne artikel er så det sidste af tre akter i dramaet om Danmark aktive militarisme. Først akt er beslutningen om at gå i krig belyst i Hvorfor gik Danmark i krig? (2019). Den viste, at USA definerede de sikkerhedspolitiske trusler, vi reagerede militært på. Anden akt er selve krigsførelsen. Her skylder danske politikere en udredning. For modsat både Norge, Sverige, UK og USA m.fl. så har danske politikere fravalgt at få undersøgt sine udsendte soldaters krigsindsats og har dermed frataget dem lessons-learned. Tredje akt er så hvordan de civilt-militære relationer har udviklet sig siden 1990 og er endt med forsvarets nedtur?

2019 Forsvar
2019 Forsvar

Kære chefredaktør Tom Jensen og direktør Anders Krab-Johansen

Jeg tilskriver Berlingske med henblik på nedenstående mail fra redaktør Pierre Collignon, PC, hvori han afviser mit vedhæftede kronikforslag, som Berlingske allerede har accepteret og yderligere bedt mig om at få links til. Flere af disse links fandt jeg, mens andre ikke lykkedes. Jeres kronikredaktion lovede iøvrigt at hjælpe mig hermed al den stund, at nogle links kræver abonnement.

PCs afvisning nu af min kronik forekommer mig besynderligt begrundet, jf. det aftalte ovenfor omkring links og de tre klare temaer, jeg forholder mig til i kronikken af 18.09.2019, som  umiskendeligt udgør en "rød tråd".

Jeg har drøftet sagen med min omgangskreds, hvor flere gjorde mig - konspiratorisk - opmærksom på, at min kronik i Berlingske 29.06.2019 om Livgardensagen er en kritik af PCs tidligere leder, som han nu adresserer.

Jeg skriver lejlighedsvist til Berlingske, men hvis PC skal afgøre mine fremtidige indlægs mulige optagelse, så lover hans fremgangsmåde ikke godt - for mig.

Med venlig hilsen
Henning Sørensen
cand. mag. (KU), cand. scient. pol. (AU), Ph.d. (CBS)
ISF
Borremosen 13
2800 Lyngby

 

 

 


-------- Videresendt meddelelse --------
Subject:Re: Kronikforslag som svar på kronikken i Berlingske 18.9: Forsvarets nedtur
Date:Tue, 1 Oct 2019 11:19:56 +0200
From:bm debat <bm-debat@persgroep.net>
To:Henning Sørensen <isfdanmark@gmail.com>
CC:Anders Jørgensen <anders.jorgensen@persgroep.net>, Pierre Collignon <pico@berlingskemedia.dk>, Anna P. Frederiksen <anna.frederiksen@persgroep.net>


 

 

 

    

 2019 Forsvar

The Relationship: More Threats – More Militarization - and Less Democratic Control Is Rather Absent in Denmark  

The three terms: Threat, Militarization, and Democratic Control refers to the role of the Armed Forces in a society facing threats. This equation argues that an increase in threats causes more hard (violence through operations) and soft (verbal statements, re-organization) militarization, which again leads to less efficient democratic control of the military. In Denmark, this relationship is far from the case. Danish politicians have emptied the military professions its normal prerogatives of defining the threat, deciding how to handle it, and developing a relevant organizational structure to do so. However, the equation does exist for Denmark when it comes to cyber threats, stop for illegal migration at the border and national counterterror initiatives. In general, the equation is valid due to the broad and proactive content of the word “threat”.

 		2019 Forsvar
2019 Forsvar

Skandalerne i forsvaret, upubl.  

 		2019 Forsvar

Abstract

 

 

 

216 officers from seven nations: Bulgaria, Cameroun, Denmark, Finland, Italy, the Philippines, and Spain were asked their perception of the “unit´s morale” during deployment abroad in asymmetric wars. Half of them saw no morale problems. Major national differences appeared here as only 20 % of Spanish officers reported morale problems whereas 90% of Danish officers did. The other half of 109 officers did mention 160 reasons for a drop in morale related to either War, leadership, or individual problems. The 109 officers’ views are distributed rather equally on the three categories. Nevertheless, a majority of Danish officers (15 out of 17) reported war factors. In contrast, 10 % or less of officers from Spain, Finland, Bulgaria and the Philippines gave the same answer. Over half of the Italian officers saw leadership factors causing morale problems (14 out of 26) while no officer from the Philippines and a few from Spain did so. Almost three out of four officers from the Philippines found that individual problems created morale problems. Only one out of five officers or less from the other nations identified the same cause. Some of the national differences are tentatively explained. Of the 75 solutions suggested, 75% said it was for the military leadership to remedy. The result of the study for the concept of morale and how to handle morale problems in a military unit operating in asymmetric warfare is discussed.

2018 Forsvar

Med Bo Lidegaards bog ”Danmark i Krig” og Jens Rohdes indrømmelse i WEA (09.03) om problemer i den politiske beslutningsproces, da Danmark gik i krig i Irak og Afghanistan er tiden nok kommet til et længe ventet opgør med de samme politikeres ansvar herfor. BL og JR tildeler alene politikerne ansvaret for beslutningen herom og for ikke at ville erkende, at udfaldet af disse krige langt fra blev det, vi kæmpede for. Men politikernes ansvar rækker langt videre som det kort skal opregnes og senere underbygges. For det første inddrog politikerne ikke den militære ekspertise forud for en indsættelse af danske soldater i internationale militære operationer. For det andet blandede de sig direkte i krigsførelsen og er dermed ansvarlige det markant høje antal dræbte danske soldater. For det tredje manipulerede de ”erfaringsopsamlingen vedr. den samtænkte danske indsats i Afghanistan”, som de stillede befolkningen i udsigt og som soldaterne jo har brug for som ”lessons learned” til senere udsendelser. For det fjerde har de sat sig økonomisk, organisatorisk og forskningsmæssigt tungt på de militærpolitiske forskere fra de tre forskningsinstitutioner Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Forsvarsakademiet (FAK) og Center for Militære Studier (CMS) ved Københavns Universitet, og som de selv ofte vælger ”neutrale” rapporter fra. Og endelig for det femte har politikerne generelt fravalgt at informere befolkningen om krigene som det er sket i Sverige, Norge, UK, USA, m.fl.

 		2018 Forsvar

I enhver demokratisk velfærdsstat må der også være en balance, økonomisk og psykologisk. Økonomisk fordrer velfærden, at borgerne må yde før de kan nyde. Psykologisk må de borgere, der yder også synes, at de, der nyder, er berettiget hertil. I kraft af deres baggrund, tilstand og tidligere indsats. Hvor truet den økonomiske og psykologiske balance i vort danske velfærdssamfund i dag er, kan et enkelt regnestykke illustrere: Tjener en borger 100.- kr. og lader alle penge gå til forbrug betales der mindst 25 % i moms og andre 5 % i afgifter. Personbeskatningen vil tage yderligere 35 %, hvoraf alene arbejdsmarkedsbidraget udgør 8%. Så tager de 148 andre skatter og afgifter mindst 10 %. Tilbage til privatforbruget er ca. 20 %. Danmark er i dag et lommepengesamfund. Med den beskatningsgrad af yderne, er der ganske enkelt ikke er plads til flere nydere. Men de fremtidige velfærdsudgifter vil givetvis vokse med den stigende aldrende og indvandrende befolkning. Derfor må vi tænke nyt og anderledes, hvis yderne fortsat skal finde den nuværende omfordeling af velfærdsgoderne rimelig. 

 

 

 

Derfor forslaget om civil samfundspligt, csp. Den skal genskabe den psykologiske balance og lette trykket på den økonomisk. Mere lyrisk kan man sige, csp skal sikre nationens indre sammenhængskraft, mindske øgede modsætninger mellem befolkningsgrupper, bedre integrere nydanskere og bidrage til at hjælpe de svage i civilsamfundet.

 

Csp er en naturalskat på en ungdomsårgangs fritid. De unge skal i en given periode og under rimelige betingelser arbejde fuldtids med en civil opgave, som ellers ikke ville være blevet ydet, men uden at få en normal løn herfor. I det følgende argumenteres for hvorfor og hvordan csp bør indføres i Danmark.

2018 Samfund

Abstract

Stress is a mental disorder, anxiety is a disease ignited by stress you cannot come to grips with. The two concepts are cause and effect. The most common and costly type of mental disorder is Post-Traumatic Stress Disorder, PTSD. Seven “Cs” describe here PTSD: Concept, Content, Chronology, Contributors, Consequences, Coping and Costs. 

 

 		2018 Forsvar

Stress and Anxiety in New Missions: The Case of PTSD, by Henning Sørensen & Claus Kold, p 553-578 in Giuseppe Caforio and Marina Nuciari (eds.), Handbook of the Sociology of the Military, (Berlin: Springer, 2018), The three first pages of the article is presented below

 		2018 Forsvar

Med udgangspunkt i den militære værnepligt begrundes og forklares et forslag til civil samfundspligt på 7 måneder for alle unge i en ungdomsårgang

 		2018 Samfund

Det bliver i stigende grad klart, at vort nuværende velfærdsdemokrati er under pres. Spørgsmålet er ikke om det kan fortsætte i sin nuværende position, men hvilke tiltag der skal til for at redde dets økonomiske formåen i forhold til de stigende opgaver en voksende ældrebefolkning udgør og dets psykologiske sammenhængskraft. En retning synes tydeligere "det velfærdsretlige pligtsamfund". Vi har allerede set Socialdemokratiet gå ned ad den vej med forslaget om 37 timers samfundstjeneste eller et halvt års pligttjeneste for nyuddannede læger. Nedenfor præsenteres et forslag om "civil samfundspligt" set i forlængelse af den velkendte militære værnepligt. 

 		2018 Samfund

Leadership Education of Danish Officers for Extreme Situations[1]  

 

Henning Sørensen

 

 

 

1. Introduction

 

Three types of doctrines influence Danish military deployments abroad. In international politics, it is “military activism”, siding with the US when they intervene, and joining forces with UK. National doctrines depend on national values and political decisions such as the over-all doctrine of Rules of Engagement and the specific “samtænkningsstrategi” pursued in Afghanistan. Military doctrines such as “Auftragstaktik” and replacement education define the conduct of Danish soldiers abroad, as well.

 

FAK, the Royal Danish Defense College, and the three services design, manage, and certify the leadership programs and training.

 

The brigade and the regiment manage the mission training for all soldiers of the unit shortly before its deployment.

 

Systematic lesson learned came late in use in Denmark. Statistics and statements describe experiences. Danish lessons learned statistics include number of deployments since 1948 and of soldiers deployed and killed. Lessons learned statements are reports, studies, etc.    

 

The conclusion on Danish doctrines, programs, training and lessons learned are that they are unclear and disputed. Therefore, no new ideas for officers managing extreme situations are recommend. Instead, a structure for ideas to military leaders in extreme situations is proposed.

 2018 Forsvar
2017 Forsvar

A presentation of The Danish foreign and defence policy since WW II and its present "Military Activism" documented by the deployment of Danish soldiers 1948-2016. Then a number of structural changes over the last half century in the Danish Armed Forces are pursued to test its "military efficiency". Based on this overview, it is discussed to what degree the Danish recruitment and retention policy reflects such a military efficiency culture. It is argued that the retention policy does so, not the recruitment policy. 

 		2017 Forsvar

Published/ publié in Res Militaris (http://resmilitaris.net), ERGOMAS issue n°5, November 2017

 

By Henning Sørensen

 

There has been great consistency since 1945 between Denmark’s declared foreign and defence policies, which went together through three identifiable phases.1 In the Cold War period, Denmark as a founding member of NATO pursued a symbolic warlike security policy (albeit somewhat toned down during the 1980s). In the post-Cold War era’s first decade up until 9/11, Danish security policy manifested itself through participation in military actions legitimized by international organizations (UN, OSCE, EU, and NATO). After 2001, the country’s foreign policy evolved to the point where its armed forces engaged in sheer wars, in particular in Iraq and Afghanistan – with or without a UN Security Council mandate.

2017 Forsvar

Danmark mistede 43 soldater i Afghanistan, Sverige 6 og Norge 10. En forskel forklaret med at danske soldaters deployering i den urolige Helmand-provins. Men der er en anden forklaring. Den sammenholder tabsprofil for danske soldater med krigsscenen, samtænkningsstrategien soldaterne fulgte og de officielle rapporter om indsatsen. Og den gør folkevalgte, forsvarsledelse og forskere ansvarlige for de relativt høje danske tabstal.

2017 Forsvar

Demokratisk kontrol med forsvaret er et nøglebegreb i militærsociologien. Denne videnskabsgren anskuer forsvaret ud fra et nationalt perspektiv og fokuserer derudover på den militære profession (officerer), organisation, krigens sociologi og forsvarsplanlægning/strategi. På et trin lavere beskæftiger militærpsykologien sig med forsvarets personel, dets sundhedstilstand (PTSD), kampvilje, etc. På et trin højere interesserer militærpolitologien sig for forsvarets deltagelse i/betydning for internationale missioner, sikkerhed, stabilitet, internationale konflikter og samarbejde, etc. Så, hvor militærpsykologen hjælper majoren med at styre den menige, hjælper militærsociologen samfundet med at styre forsvaret og militærpolitologen hjælper Danmark med at styre verden.

 		2017

Sådan kan Veterancentret forbedres eller PTSD i Danmark.

 		2017 Forsvar

Hvorfor værnepligt?

 

Den militære værnepligt er til debat. Både Berlingske og Jyllandsposten har bragt/udtrykt det synspunkt, at værnepligten er dyr, dårlig og uanvendelig. Dette indlæg afbalancerer den kritik sociologisk, militært, politisk og historisk.

2017 Forsvar

Demokratisk kontrol med forsvaret er et nøglebegreb i militærsociologien. Denne videnskabsgren anskuer forsvaret ud fra et nationalt perspektiv og fokuserer derudover på den militære profession (officerer), organisation, krigens sociologi og forsvarsplanlægning/strategi. På et trin lavere beskæftiger militærpsykologien sig med forsvarets personel, dets sundhedstilstand (PTSD), kampvilje, etc. På et trin højere interesserer militærpolitologien sig for forsvarets deltagelse i/betydning for bl.a. internationale missioner, sikkerhed, stabilitet, internationale konflikter og samarbejde, terrorisme. Så, hvor militærpsykologen hjælper majoren med at styre den menige, hjælper militærsociologen samfundet med at styre forsvaret og militærpolitologen Danmark med at ”styre” verden.

 

 

 

Danske politikeres kontrol med forsvaret har nu nået et kritisk punkt. Den svækker ganske enkelt forsvarets effektivitet og det på alle fem militærsociologiske parametre. Det har politikerne kunnet gøre, fordi militærsociologien er blevet nedprioriteret.

2017

“Vi må vænne os til soldater i gaderne”.

Vi må først forstå forskellen mellem soldaten og betjenten, derpå se på de erfaringer andre lande og vi har fra soldater i gaderne og endelig erkende, at danske politikerne bevidst har fravalgt at undersøge hvordan danske soldater i internationale missioner klarer sig.  

 

 		2017 SamfundForsvar

DIIS blev ved afghanistan-kommissoriet af 2014 bedt om en analyse af den danske indsats i Afghanistan. Den burde DIIS have afstået fra fordi den ifølge kommssoriet netop ikke skulle handle om den danske indsats, men om samtænkningen internationalt og ikke omhandle den danske militære indsats i Afghanistan. Når man fjerner det vigtigste element i ligningen, den militære indsats til 12,5 mia. DKK, og kun ser på opbygningsindsatsen til 3,5 mia. DKK, så kan man jo ikke afgøre om samtænkningen af de to bidrag har fungeret. Alligevel hævder Louise Riis Andersen, DIIS, i sin artikel i Jyllandsposten 16.10.2017, at samtænkningen har været en succes. Det kan hun ikke gøre og hun skader sin egen og DIISs integritet og troværdighed.     

 		2017 Forsvar
2016 Forsvar

Abstract

 

Danish Foreign policy has been named “military activism”[2] since the end of the Cold War period due to its increased military engagement in conflicts around the world. This military activism is a major aspect of our foreign policy and is identified in the declared strategy of the Danish Defence and reflected in the time, type and size of deployments of Danish soldiers abroad. As it is argued that military activism demands military professionalization or efficiency, not increased civilization, six basic components of the Danish military are analysed in that respect to see to what extent it has pursued the strategy of military activism. The six components are the personnel composition of the Danish military from 1970 to 2016, or more precisely in the years 1970, 1990, 2010, and 2016, military expenditures, the location of military installations, the functions of the chief of defence, the newly established recruitment and education policy of officer cadets, and finally the retention policy. Based on these findings future deployments problems abroad are predicted. The premise for the identification of future deployment problems is the distinction between a more military or civilian approach and that military activism demands military professionalism or efficiency otherwise Danish soldiers cannot cope in in lethal conflicts around the world.

 

 2016 Forsvar
2016 Forsvar

En påvisning af dansk forsvars professionalisering siden 1970 og til i dag, en påpegning af danske politikeres samtidige militarisme- og civilisme-tiltag. Derpå en forklaring herpå, der skyldes tre tidligere politiserende forsvarschefer. Endelig begrundes de upåagtede og uomtalte udvikling, der findes i fraværet af militærsociologer og deres forskning. Til ugunst for både forsvar og samfund. Her er et godt sted for Claus Hjorth Frederiksen at sætte ind.   

 		2016

Kritik af statsminister Lars Løkke Rasmussens misopfattelse af sin ret til at afgøre Eva Kjer Hansens afgang som Miljø- og fødevareminister, som krævet af De Konservatives

 		2016 Samfund

Kort artikel om tre forsvarschefers (fra hver sit værn) politisering

 		2016 Forsvar

Abstract

 

Danish Foreign policy has been named “military activism”[2] since the end of the Cold War period due to its increased military engagement in conflicts around the world. This military activism is a major aspect of our foreign policy and is identified in the declared strategy of the Danish Defence and reflected in the time, type and size of deployments of Danish soldiers abroad. As it is argued that military activism demands military professionalization or efficiency, not increased civilization, six basic components of the Danish military are analysed in that respect to see to what extent it has pursued the strategy of military activism. The six components are the personnel composition of the Danish military from 1970 to 2016, or more precisely in the years 1970, 1990, 2010, and 2016, military expenditures, the location of military installations, the functions of the chief of defence, the newly established recruitment and education policy of officer cadets, and finally the retention policy. Based on these findings future deployments problems abroad are predicted. The premise for the identification of future deployment problems is the distinction between a more military or civilian approach and that military activism demands military professionalism or efficiency otherwise Danish soldiers cannot cope in in lethal conflicts around the world.

2016 Forsvar
2015

Konservativ Folkepartis udenrigsordfører, Naser Khader, efterlyser i Berlingske kronik 27.09.2015 ”kritiske røster i den danske udenrigspolitiske debat”. NK begrunder det med, at ”vi ikke har et politisk klima, hvor vi reflekterer tilstrækkeligt kritisk og ansvarsbevidst over udenrigspolitiske spørgsmål”. Jeg er enig i fraværet af ”kritiske røster”, og prøver en nærmere forklaring end at give ”klimaet” skylden. Det sker dels ved at pege på organisatoriske forhold ved de to institutioner, som NK selv omtaler: Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og Forsvarsakademiet, FAK; og dels tematiske forhold, belyst ud fra Danmarks deltagelse i Afghanistankrigen

 		2015 Samfund

Kapitel 4 "Psychological stress" i Guiseppe Caforio (ed.), "Soldiers Witout Frontiers" (Roma:Bonnano, 2013), 413 s, præsenteres. Vanskeligheder vd at forstå, diagnosticere og behandle veteraner med PTSD beskrives 

 		2014 Samfund

Forskning i veteranselvmord i USA og i Danmark, upubl. artikel

 		2014 Samfund

En analyse af "Beretning og indstilling i anledning af tjenestelig undersøgelse mod departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow"

 		2014 Samfund

Har dansk forsvar mistet sin folkelige forankring grundet øget professionalisering?  

 		2014 Forsvar

Analyse af "Beretning og indstilling i anledning af tjenestelig undersøgelse mod departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow" 

Beretning og indstilling i anledning af tjenestelig undersøgelse mod departementschef Anne Kristine Axelsson og afdelingschef Jens-Christian Bülow, Justitsministeriet.« Heri frikendes de to topembedsmænd for sanktioner for at have løjet over for Folketinget i sagen om aflysningen af Retsudvalgets besøg på Christiania i februar 2012.

 

Beretningen er stort set blot blevet taget til efterretning af offentligheden. Det kan undre, eftersom forhørsledelsens argumenter kan kritiseres på i hvert fald tre områder: Nødløgnen, den undladte notatpligt samt nedgøringen af nøglepersonen, Københavns politidirektør Johan Reimann.

 		2014 Samfund

Demokratisk kontrol med forsvaret: Begreb og behov,upubl. artikel

 		2014

Claus Kold & Henning Sørensen, Chapter 2, Denmark, p 289-298 in Caforio, Guiseppe (Ed.), Soldiers Without Frontiers: The View From the Ground. Experiences of Asymmetric Warfare, (Roma: Bonnano editore, 2013), 413 p. A presentation of the Danish Armed Forces structure of 2010, its inclusion of female soldiers and participation in international military missions abroad (1991-2010) and the Danish public opinion thereof (2002 - 2009).

 		2013 Forsvar

Claus Kold & Henning Sørensen, "Psychological Stress," s 233-245, i Caforio, Guiseppe (ed.),  Soldiers Without Frontiers: The View From the Ground. Experiences of Asymmetric Warfare, (Roma: Bonnano editore, 2013), 413 s.

 		2013 SamfundForsvar

Veterancentret set fra et veteransynspunkt. PPPræsentation den 30.08.2013 på Veteranhjemmets konference 

 		2013 Samfund

Kritik af Berlingskes leder af 01.10.2013 "Fejt angreb" hvor tidl. forsvarsminister Nick Hækkerup angribes for sin kritik af oberst "Hackel"-er i dansk forsvar

 		2013

Svar på Ombudsmanden kronik "Ombudsmanden og de udsatte" i Berlingske 21.01.2013.

 		2013 Samfund

En kritisk analyse af de aktører, der er sat til at hjælpe psykisk skadede veteraner

 		2012 Forsvar

Værnepligt i Danmark: Udvikling eller afvikling Oplæg 12.03.2012 for Forum for Samfundets Beredskab, i Folketinget

 		2012 Forsvar

Kritik af hjælpen til veteraner med PTSD upubl. paper.

 		2012 Samfund

"Core Values of Danish Expeditionary Soldiers" s 179 - 190 i Fürst, Henrik & Gerhard Kûmmel (Eds.), Core Values and the Expeditionary Mindset: Armed Forces in Metamorphorsis, (Baden-Baden: Nomos, 2011), 228 s. 

 		2011 Forsvar
2011 Forsvar

"The Intension of Inventing a New Retention Policy for the Danish Armed Forces", s 259 - 270 i Tresch, Tibor Szvircsev & ChristianLeuprecht (Eds.), Europe Without Soldiers. Recruitment and Retention Across the Armed Forces of Europe, (Kingston: Queen's University, 2010), 272 s.

 		2010 Samfund

Militære chefer har sviget den demokratiske kontrol med forsvaret, jf. Jægerbogssagen og oversættelsessagen 

 		2010

Forsvaret i Danmark synes at mene, at det civile samfunds demokratiske værdier systematisk skal underlægges militære hensyn

 		2009

Increasing Military Influence in Danish-Civil-Military Relations, p 141- 156 in Kümmel, Gerhard, Giuseppe Caforio & Christopher Dandeker (Eds.), Armed Forces, Soldiers and Civil-Military Relations. Essays in Honor of Jürgen Kuhlmann, (Wiesbaden 2009: VS Verlag für Sozialwissenschaften), 289 pp. r

 		2009

AT-opgaven 2009. Rejser - opdagelser, forandringer og ny viden, (København: Institut for Sociologisk Forskning, ISF, 2009), 43 s

 		2009 Uddannelse

"Increasing Military Influence in Danish Civil-Military Relations" s 141 - 156 i Kûmmmel, Gerhard, Guiseppe Caforio, Christopher Dandeker (Eds.), Armed Forces, Soldiers and Civil-Military Relations. Essays in Honor of Jürgen Kuhlmann, (Wiesbaden: VS Verlag fûr Sozialwissenschaften, 2009), 289 s

 		2009

Enhver virksomhed, civil som militær, har en virksomhedskultur. Den kan kort oversættes til ”vaner.”[1] En virksomhedskultur vises i den måde virksomheden  

 

- er indrettet på,

 

- virker på og

 

- forstår sig selv på.

 

 

 

Kulturen er altså udtrykt (i bygninger, brevpapir), udtalt og underforstået; den kan være til intern brug eller henvendt til omverdenen; og den kan signaleres af ledelse, medarbejdere eller begge parter.

 

 

 

Den del af det danske forsvars virksomhedskultur, der analyseres her, er ledelsens ansvarsforståelse og bygger på dens udsagn eller mangel på samme. Det spørgsmål, der søges afklaret er om ledelsen er parat til at påtage sig et ansvar eller undviger at gøre det. Undersøgelsens udgør således en begrænset del af forsvarets samlede virksomhedskultur; men er afgørende, fordi den er udstukket af ledelsen og derfor retningsgivende for alt forsvarspersonel og for de værdier ledelsen lægger vægt på og må forventes at blive målt på. Når man undersøger forsvarsledelsens udsagn om dens ansvarskultur skulle man tro, at Inden forsvarsledelsens ansvarslighedskultur afdækkes, skal de to begreber: Forsvarsledelse og ansvarlighed, afklares:

 

 

 

Den danske forsvarsledelse udgøres af:

 

- Minister

 

- MF-ere, ikke mindst i Folketingets Forsvarsudvalg og

 

- Militærtoppen, dvs. topcheferne i FKO, HOK, osv.

 

 

 

Det er vigtigt at understrege, at de følgende kommentarer alene er rettet mod ledelsens ansvarskultur og ikke mod civile, menige, befalingsmænd eller officerer generelt, endsige mod alle topofficerer;

2008 Forsvar

"The Foreign and Defence Policies of the Nordic Countries and the Unique Case of Denmark´s Military Activism" s 241 - 250 i Wilson III, Isaiah & James J. F. Forest, Handbook of Defence Politics. International and Comparative Perspectives, (London: Routledge, 2008), 469 s 

 		2008 Forsvar

Afsluttende prøve i Almen Studieforberedelse, 2008. Krav, tolkning, løsning, (København: Institut for Sociologisk Forskning, ISF, 2008), 71 s

 		2008 Uddannelse

Soldatens funktion afhænger af den sikkerhedspolitiske situation i hvilken han/hun indgår. Der sondres mellem fire sådanne situationer for Danmark siden Vikingetid og til nu afhængig af fraværet eller tilstedeværelsen af henholdsvis VENNER og FJENDER

 		2008 Forsvar

ytringsfrihed, upubl. kronikforslag

 		2007 Samfund

De danske tabstal i Irak er høje. Men forsvaret kan hverken finde ud af at håndtere tabene eller de dræbtes eftermæle

 		2007 Forsvar

Hvem fører soldaterne, hvorfra kommer de, hvortil udsendes de og hvad betyder det for Danmark?

CS-Bladet 07.2007

2007 Forsvar
2007 Forsvar

Almen studieforberedelse, en forståelsesramme, en værktøjskasse, en opgavegennemgang, (København: Frydenlund, 2006), 94 s

 		2006 Uddannelse

Danish Military Unions and Their Political Role, s 107 - 211 i Bartle, Richard & Lindy Heineken (Eds.), Military Unionism in the Post-Cold War Era, (London: Routledge)

 

 		2006 Forsvar

Berlingske Tidende, opinion, 03.08.2005 anfører flere forsvarschefers enegang  

 		2005

Increasing Miliary Influence in Danish Civil-Military Relations, working paper no. 155, Geneva Centre for Democratic Control of Armed Forces

 		2005

From Terror to Terrorisme - and Back, upubl. paper præsenteret på IIS konferencen i Stockholm 5 - 9 Juli

 		2005 Samfund

Public Opinion in Denmark, Finland and Sweden on Common EU Military Matters and Obstacles for Common Nordic/EU Military Cooperation, upubl. paper præsenteret ved Cranfield University's International Conference on Defence Management: "The Post-Modern Military: Rethinking the Future." 24 - 25. april

 		2005 Samfund
2004 Forsvar

"Den falske melodi i sikkerhedspolitikken", Politiken, 06.02.2004, kronik

 		2004 Forsvar

Politiken, kronik. 06.02.2004 forklarer Danmarks nye og enestående gunstige sikkerhedspolitiske situation efter 2000 

 		2004 Forsvar

Demokratisk kontrol med dansk forsvar: Grevil-sagen i perspektiv

 		2004 Forsvar

Din studiekompetence: Problemer og løsninger,  (København: Frydenlund), 135 s

 		2004 Uddannelse

Security and Terrorism: A Delicate Balance at the National and International Level, upubl. paper præsenteret ved International Sociological Association, Research Committe 01 on "Armed Forces and Conflict Resolution's" International Conference on "Military Missions and Their Impliplication Reconsidered: The Aftermath of Septmber 11th" i Ankara 7 - 9. juli

 		2004 Samfund

Både under retssagen og efter dommen i Annemette Hommel sagen har dansk forsvar været under beskydning. Måske er sagen og forsvaret tjent med en kort våbenhvile, der kan bruges til at indsætte begge dele i et større – og forhåbentlig rigtigere – perspektiv ud fra en militærsociologisk synsvinkel.

 		2004

"The I/O Model: Institution vs. Occupation" s 171 - 180 i Callaghan, Jean & Franz Kernic (Eds.), Armed Forces and International Security. Global Trends and Issues. Encyclopedia Volume, (Münster: Lit Verlag, 203), 377 s.  

 		2003 Forsvar

Berlingske Tidende. 21.03.2003. I et indlæg kun et par dage efter USAs angreb på Irak udtales støtte hertil

 		2003 Forsvar

Samtidsterrorisme, upubl. lærebog, tekstsamling og litteraturoversigt over terrorisme i det 20. og 21. århundrede.

Efter en begrebsmæssig og en historisk gennemgang af terrorisme sammenholdes fire perioders modstående terrorisme.De fire perioder er kommunisme/nazisme siden 1920erne, terroren i Mellemøsten 1947 - , Terroren i Europa 1968 - 1982 og International terrorisme 1990 -, der beskrives ud fra samme model: Motiv, Terorister, Terroraktioner, Ofre og Legitimitet. 

 		2003 Samfund

Berlingske Tidende, kronik, 27.05.2002 kritiserer forsvarschefe Christian Hvidts ignorering af den instruks han fik af sine politiske foresatte. Herved udviser genralen despekt for den demokratiske kontrol med forsvaret

 		2002

Different Risk Perceptions in Denmark and Why

 		2002 Forsvar
2002 Samfund
2002

Women in Extended Roles in the Danish Armed Forces

 		2002 Forsvar

This article on women in the Danish Armed Forces concentrates on two main integration perspectives: The political integration, i.e. the legal basis decided by Parliament and Government for Danish women to serve as soldiers, and the organizational integration decided by the military organization consisting of four elements: A military integration, i.e. the distribution of women in either the Armed or the Military Forces, a horizontal integration, i.e. the distribution of women on the three services, a vertical distribution, i.e. the number of women on different career posts, and a functional distribution, i.e. the type of work female soldiers are doing. The article finally comments on all integration perspectives to explain the present rather modest integration of women in the Danish Armed Forces.

 

 		2002 Forsvar

Women in the Danish Armed Forces, s 97 - 106 i Gwyn Harries-Jenkins (Ed.), The Extended Role of Women in the Armed Forces, (University of Hull: 2002 for US Army Research Institute, Contract DAS W 01-00-K-0002), 153 s 

 		2002 Forsvar

Jyllandsposten, kronik. 30.04.2001 handler om forsvarschef Christian Hvidts utilstedelige og udemokratiske afstemning i EUs militærkomite mod de givne politiske instrukser

 		2001

“Belysning af mulighederne for og        

 

                 konsekvenserne af civil samfundspligt

 

                                      i Danmark”,

DUPI repport 2001/8

 		2001 Samfund

A New Concept of National Security Applied on Israel, s 343-362, i Ben-Ari Eyal, m.fl., The Military, the State and Society in Israel, (New Jersey: Transaction Books), Essays in Honor of Moshe Lissak, ialt 434 s

 		2001 Forsvar

Sider