Submitted by Henning on
Civil samfundspligt (csp): Hvorfor og hvordan?
Militær værnepligt er velkendt, afviklet i mange vestlige lande og lidet anvendt i Danmark. 98% af alle, der indtræder i danske militære geledder, er frivillige. Militær værnepligt blev indført i Danmark i 1848 for at beskytte nationen mod udefra kommende fjender. Denne pligt blev afbalanceret med Grundlovens (1849) frihedsrettigheder til de samme borgere. Den samtidighed udtrykker en grundlæggende balance mellem borgerens rettigheder og pligter i et demokrati og kendes i det meste af Europa.
Bemærk i øvrigt, at pligt kom før rettighed. Borgerne må økonomisk yde før andre kan nyde og de samme borgere må også psykologisk synes, at de, der så nyder, er berettiget. Den balance er truet i dag:
- Danskerne har fået mange flere – især økonomiske - rettigheder og langt færre pligter. Faktisk kun én, skattepligten. Den psykologiske tilslutning er også kæntret. Det skete med min 1968-generation. Vi bibragte vore unge en ny selvforståelse. Vi gjorde oprør mod autoriteterne, men modsagde sjældent vore forældre. Vor demokratiindlæring af vore børn indebar, at det, der ikke direkte blev forbudt, var tilladt. Det ændrede individets kontrolbegreb. Fra intern kontrol, altså selvbesindelse, til ekstern kontrol, hvor omgivelserne sætter grænserne for ens adfærd (Janowitz 1977).
- Ydelsestrykket har også nået en overgrænse. Når en borger tjener 100.- kr. er der tilbage til privatforbrug kun 20%. Der betales mindst 25 % i moms, let 35% i indkomstskat, heraf alene 8% i arbejdsmarkedsbidraget, hvortil kommer 148 andre skatter og afgifter som udgør mindst 20%. Danmark er et lommepengesamfund.
- Flere ældre, indvandrere og familiesammenførte vil øge de i forvejen høje velfærdsudgifterne. Danmark bruger 3% af BNP på ældrepleje som Sverige, Tyskland 1,8 % og Bulgarien kun 0,8%. Da antallet af ældre over 70 år vil være vokset med 400.000 i 2030, ventes sundhedsudgifterne at vokse til 7–8% af BNP. De vokser især kraftigt efter 50 årsalderen og er 3,5 gang så høje for de 80–90 årige som for de 50 årige (OECD).
- Denne ubalance udfordres så af en forventet mangel i 2026 på 40.000 SOSU-assistenter (FOA), som den nuværende rekruttering ikke afhjælper. I 2009/10 startede 10.368 elever på SOSU-uddannelsen i 2016/17 til 6.020. Generelt har Danmark en skæv erhvervsstruktur, hvor vi i 2025 vil mangle 70.000 med erhvervsuddannelse og 10.000 med kort videregående uddannelse (SOSU-ere) mens der vil være 31.000 for mange akademikere (Danske Regioner).
ER CSP OK?
Men har vi ret til at pålægge en ungdomsårgang at yde civil samfundspligt? Svaret er ja. Dels har vi stadig militær værnepligt. Dels vil csp stille unge mænd og kvinder lige. Endelig vil csp genoprette livsbalanceregnskabets pligter og rettigheder: I vor barndom og ungdom er der en balance mellem at nyde og lyde. De +18 årige skal ikke længere lyde, ejheller yde, blot nyde: Gratis uddannelse, SU (den største i verden og ca. 2-3 gange så stor som i Sverige og Norge), fordele som uddannelsessøgende, osv. Når de er færdiguddannede fra omkring 25/30 år til 65/72 år er der igen balance mellem at yde (skat) og få retten til at nyde (dagpenge, kontanthjælp, pension). Som pensionist kan de så nyde efter i mange år at have ydet. Så de +18årige skylder en omgang i livbalanceregnskabet, som lovligt kan afkræves: ”Gennemførelsen af en generel forpligtelse til at forrette samfundstjeneste kan ikke i sig selv anses for stridende mod bestemmelserne i grundlovens §§ 71 eller 81, eller som et ekspropriativt indgreb som nævnt i grundlovens § 73” (Justitsministeriets lovafdeling i ”Betænkning vedrørende Lighed i Værnepligtsbyrden” 1976).
HVORFOR CSP?
Trods csp-byrden indebærer pligten fordele for dens tre aktører: De unge, klienterne og de offentligt ansatte.
De unge vil opleve csp som en smeltedigel hvor kendskab til andre erfares. Det vil bl.a. rette op på de unges nuværende skæve folkeskolebaggrund. I 2007 havde 31 ud af vore 98 kommuner i 2007 blandede skoler, hvor mindst 10 % af børnene kom fra alle fem indkomstgrupper (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). I 2016 var dette tal faldet til 10 kommuner. Omvendt var antallet af ”ens” skoler med skæv forældreindkomst vokset fra 11 til 25. For de 25% unge mænd og 20% kvinder, som kun har en folkeskolebaggrund vil csp lette deres adgang til arbejdsmarkedet. For det har vist sig, at selv et fritidsjob hjælper. 80% med en sådan gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, kun 65% uden (VIVE). Endelig vil csp for unge indvandrere, der forlader ghettoen, påvirke deres holdninger. Et studie af unge indvandrere i Tingbjerg har vist, at de der gør det, har mindre radikale holdninger end de, der ikke gør (upubliceret RUC speciale). For det er ikke forældrene, der påvirker de unge, men deres sekundære miljø, kammeraterne, mv. (Rich Harris 2000).
Klienterne er ældre, indvandrere, de 100.000 fattigste og de 300.000 læse/regnesvage. De er marginaliserede og behovskrævende: 50.000 ældre over 65 år føler sig ensomme (Ældresagen), antallet af demensramte ældre vil vokse fra 87.000 i år til 122.000 i 2030 og ældre rammes også oftere af depression end andre. Mens 7% af befolkningen i 2016 var i behandling med antidepressiv medicin, var det 11% af de 65–79 årige og 20% af de +80 årige (Sundhedsdatastyrelsen). Selvmordsraten for mænd over 65 år er også 50 % højere end gennemsnittet for alle aldersgrupper, og de ældste mænd har den højeste selvmordsrate af alle. Integrationsindsatsen i dag er også nødlidende trods mange tilbud. Kriminalitetsstatistikken med en overrepræsentation af nydanskere i fængsel taler sit tydelige sprog. De læse-/regnesvage unge i skolen trænger også til et løft med en csp-mentor dens lektiecafé.
De ansatte
Den personcentrerede omsorg (Kitwood) af klienterne er ofte fraværende. For SOSU-erne har ikke tid til at snakke med den ældre og læreren har højest to minutter til hver elev pr. time. Begge har de fået forringet deres arbejdsbetingelser. Rengøringshjælpen er nedsat fra 1 time ugentlig til 45 minutter og lærernes forberedelsestid ligeledes. Regeringens fire nye nationale velfærdsmål for den offentlige sektors ansatte erkender deres problemer: De skal have mere tid og frihed til at løse deres opgaver, offentlige arbejdspladser skal være mere attraktive, borgerne skal i centrum og så skal den offentlige sektor sikre velfærd af højeste kvalitet. Alle disse mål kan kun nås ved csp.
HVORDAN CSP
Af en ungdomsårgang på 60.000 vil csp vil omfatte ca. 40.000, 24.000 kvinder og 16.000 mænd fraregnet de 8000 militært værnepligtige. Csp varer 6 måneder. Først én måned højskoleophold. Det sikrer, at unge møder unge fra andre samfundslag. Så fem måneders ”offentlig service”. Her skal den unge under rimelige betingelser og under opsyn arbejde fuldtids med en civil opgave, der ellers ikke ville være blevet ydet og aflønnes af staten som de militære værnepligtige. Hver csp-er vil koste samfundet ca. 100.000 kr., i alt 4 mia. kr. Flere dynamiske modregninger kan nævnes: Skat, friske ældre, flere i arbejde, færre medicinudgifter, færre på SU (da den kræver csp), osv. Arbejdsgiverne og fagbevægelsen har hidtil ikke taget stilling til csp. Men der ændres ikke ved gældende normeringer eller overenskomster. Csp vil genoprette livsbalancen, styrke de unge, hjælpe de svage, forbedre integrationen, øge sammenhængskraften i samfundet. ”For mig at se, kan det kun ske, ved csp”.